Validering skal skabe værdi – ikke “Validation PTSD”

“Validering.”​

Når det ord bliver nævnt til et projektmøde, kan man næsten høre det kollektive suk. Øjnene søger mod udgangen, og energien forlader rummet hurtigere, end man kan nå at sige compliance.​

For projektlederen lyder det som en forsinkelse. For projektejeren lyder det som om, budgettet netop er fordoblet. For ingeniøren lyder det som et uoverskueligt bjerg af papirarbejde.​

Men det er ikke meningen, at validering skal være en stopklods. Formålet er i virkeligheden det modsatte: At sikre, at vi leverer det, vi har lovet – hver gang.​

Lider din organisation af “Validation PTSD”?

​Mange virksomheder kæmper i dag med følgerne af uhensigtsmæssige valideringsprocesser.

Jeg kalder det “Validation PTSD”, og det opstår typisk, når man:​

🗂 Bruger “one-size-fits-all”: Den samme massive dokumentpakke eller aktivitetsplan køres igennem hver gang, uanset projektets scope eller risikoprofil.​

⛔ Involverer kvalitetsadelingen for sent: QA kommer først på banen til sidst, hvilket forudsigeligt sender tempoet i sneglefart og skaber “hovsa-løsninger”.​

⛓️‍💥 Isolerer dokumentationen: Validering behandles som en isoleret skrivebordsøvelse, der er fuldstændig afkoblet fra den tekniske virkelighed og engineering-fasen.​

Hvis det er sådan, validering bliver grebet an, forstår jeg godt, at man har lyst til at forlade lokalet.​

Fokus på det vigtige – ikke på at dække alle baser

​Validering bør handle om at zoome ind på det, der er kritisk for kvaliteten, i stedet for blindt at dokumentere alt. For at skabe reel værdi skal processen være:​

Skalerbar: Indsatsen skal matche kompleksiteten. Hvis risikoen er lav, skal processen holdes lean.​

Målrettet: Vi skal dokumentere det, der er kritisk for produktet og patienten – ikke bare det, der er nemt at teste.​

Integreret: Kravsætning og test skal være en del af projektets DNA fra dag ét. Det må aldrig være et ekstra lag, der først bliver smurt på ved målstregen.​

Mindre støj, mere fremdrift​

Når vi gør op med den tunge, traditionelle tilgang, fjerner vi støjen i projektet. Vi sparer tid, reducerer fejl og – tro det eller ej – gør faktisk arbejdet mere givende for alle involverede parter.​Validering er ikke målet i sig selv. Det er midlet til at opnå en stabil, sikker og effektiv produktion.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *